Depression

Hvad er en depression?

Mange af os kender til det at være triste i en kortere eller længere periode af vores liv. Det kan dog være svært selv at vurdere, om man er ramt af en egentlig depression. Her er de symptomer som skal være til stede for at man vil opfylde kriterierne:

Over en periode på mere end 2 uger skal 2 af de 3 følgende kernesymptomer være til stede:

  1. nedtrykthed
  2. nedsat lyst eller interesse
  3. nedsat energi eller øget trætbarhed

Suppleret med 2 eller flere af disse ledsagesymptomer:

  1. nedsat selvtillid eller selvfølelse
  2. selvbebrejdelser eller skyldfølelse
  3. tanker om død eller selvmord
  4. tænke- eller koncentrationsbesvær
  5. agitation (uro) eller hæmning
  6. Søvnforstyrrelser
  7. appetit- eller vægtændring

(Kilde: WHO’s ICD-10)

Ikke alle symptomer behøver at være til stede, men jo flere der er, des sværere vil depressionen som regel være. Vi skelner mellem let, moderat, svær depression. I et forløb hos mig, vil jeg altid starte med at vurdere sværhedsgraden af din depression. Det gøres løbende, så vi kan vide om det går den rigtige vej. Nogle i depressionsbehandling vælger samtidig medicinskbehandling hos deres læge og andre ønsker hjælp uden medicin.

Den kognitive adfærdsterapi har metoder direkte rettet imod depressionens symptomer. Sundhedsstyrelsens kliniske retningslinjer anbefaler kognitiv adfærdsterapi til behandling af mild til moderat depression. Ved moderat til svær depression anbefaler Sundhedsstyrelsen, at man kombinerer kognitiv terapi med medicinskbehandling. Du kan læse mere om kognitiv adfærdsterapi her

 

Depressionens onde cirkel

Hvorfor har jeg fået en depression? Det kan være svært at vide, hvorfor lige præcis du er blevet ramt af depression, men vi ved, at det er én af de mest almindelige psykiske lidelser. Ifølge Psykiatrifonen udvikler hver femte eller sjette af os en depression i løbet af vores liv.

Nogle vil opleve at der er en udløsende faktor. En situation eller begivenhed, der er årsag til den tiltagende tristhed. Det kan være noget vanskeligt i relationen til en ven eller partner, et job vi ikke fik fik, en uddannelse vi måtte opgive eller noget andet. Den slags begivenheder giver os typisk triste og negative tanker om os selv. De triste tanker vil ofte medføre, at vi føler os mere tunge, trætte og har mindre energi til det vi plejer. Det gælder pligterne i hverdagen, men også de sjove ting, som vi normalt holder af, og som gør os glade og giver os energi. Mere tid bliver brugt på sofaen, og ofte vil vi i den tilstand begynde at isolere os mere fra andre. Når det har stået på lidt tid, begynder vi ofte at tænke endnu flere negative tanker om os selv. og nu også om den situation vi befinder os i. Vi plager os selv med selvkritiske tanker som, hvorfor gør jeg ikke noget mere? Hvorfor tager jeg mig ikke noget mere sammen? Den situation fører til endnu mere tynge, træthed, selvisolation. En ond cirkel er i gang Vores koncentrationsevne påvirkes, så det bliver svære at koncentrer os i samtaler, møder på jobbet, undervisning på uddannelsen, og det gør at vi trækker os endnu mere. Vores søvn bliver påvirket, vores lyst til mad, og vores tankergang bliver mere og mere negativ.

Det giver på mange måder mening at betragte tilstanden som om at ”batteriet er fladt”. Der eksisterer en tæt sammenhæng mellem vores tanker, følelser, adfærd og kropsfornemmelser. Det lave aktivitetsniveau starter en lavine af dårlige tanker om os selv. Disse tanker øger følelsen af tristhed og håbløshed. Kroppen bliver endnu mere tung og træt, og lysten til aktiviteter bliver endnu mere sparsom. Dette er et vedligeholdende system, som kan forstås som en ond cirkel – depressionens onde cirkel. Systemet kan startes forskellige steder i cirklen og startes derfor lige så vel af dårlige tanker om én selv som af manglende energi, men det væsentlige her er at forstå, at det ene fører til det næste i en spiral, som kan være svær at få brudt på egen hånd. 

Mød Katrine

Katrine orker ikke at få øvet sig på sin guitar. Hun vil egentlig gerne, men hver gang hun tager den i hånden, er det, som om det ikke rigtig siger hende noget mere. Hun føler sig bare træt og uoplagt. Hun har ofte tanker om, at det er for dårligt af hende. Hun svigter dem, hun spiller i band med. Hun kan heller ikke være det bekendt over for sin guitarlærer, som kun sidder der for at hjælpe hende. Katrine gør sig ofte bekymringer om, hvad det skal blive af hende. Hvad skal ske med hende i fremtiden, når hun er så doven? Når hun tænker på det, kan hun mærke, at hun får ondt i maven, føler sig trist og synes, at tingene føles håbløse. Og derefter er det, som om hun bliver endnu mere tung og træt. Hun ligger meget på sin seng og har ikke rigtig lyst til at lave noget med andre. Når hun er sammen med andre, sker det, at hun har svært ved at koncentrere sig om, hvad de siger. Hun oplever, at hun lige som er ” ved siden af de andre”, og det bekræfter hende bare i, at hun er dum og håbløs. I hvert fald ikke værd at bruge tid sammen med.