Tristhed og depression hos børn og unge

Kathrine er 12 år gammel. I den seneste tid er hun begyndt at sige nej tak til aftaler efter skole. Tidligere havde hun masser af aftaler med veninder fra klassen, men nu vil hun hellere bare hjem. Når hun kommer hjem, går hun som oftest ind på sit værelse for at være alene.

Familien oplever, at Kathrine er svær at omgås. Hun er ofte irritabel og vred, og forældrene har konflikter med hende om småting. Mange situationer er endt med, at hun råber ad dem og smækker med døren.

Tidligere spillede hun meget musik. Hun elskede at spille guitar. Hun øvede sig tit, gik til guitar-undervisning og spillede i et band i skolens klub. Kathrine melder oftere og oftere afbud til bandet. Hun møder op til guitarundervisningen, men får aldrig rigtig øvet. Hun er tit sur før og efter, at hun skal til undervisning og beklager sig til forældrene over, at hun er dårlig til at spille, og at guitar alligevel ikke er noget for hende. I skolen har Kathrine svært ved at koncentrere sig i timerne. Hun oplever selv, at tankerne flyver i andre retninger. Hun bliver vred på sig selv over, at hun ikke kan følge med. Hun tænker i det hele taget om sig selv, at hun er håbløs, uinteressant og ikke værd at være sammen med.

Som forældre kan man have svært ved at vurdere, om ens barn er trist, har en depression eller bare lider af almindelige humørsvingninger. Det er almindeligt sommetider at være trist, og for teenagere er det almindeligt at have humørsvingninger. Man ved dog, at børn er underdiagnosticerede, hvad angår depression, dvs. at man ret ofte overser, at et barn, som ikke trives, faktisk er ramt af depression. Én af grundene hertil er formentlig, at selvom depression hos børn ligner depression hos voksne, kan nogle væsentlige forskelle forvirre billedet.

Voksne med depression bliver ofte triste at se på, bliver måske tomme i blikket og har få fysiske kræfter til almindelige gøremål. Dette kan også kendetegne et barn eller en ung, der er trist eller deprimeret, men tristheden kan også vise sig i form af vrede og irritabilitet. Har man mulighed for at tale med barnet om dette, viser der sig ofte en underliggende tristhed i tankegangen. De mindste børn har nogle gange somatiske symptomer, f.eks. hovedpine eller mavepine. De har ofte svært ved at beskrive, hvad der er galt, men et mønster af hyppig og uforklarlig hoved- eller mavepine kan være et advarselstegn. Stor uro eller dominerende kedsomhed kan også være udtryk for en depressiv tilstand hos et barn. Separationsangst og andre former for angst er også almindeligt hos børn, der er deprimerede, ligesom pludselig tilbagegang i skolen og lavt selvværd kan være advarselstegn.

Deprimerede børn og unge er ofte mere svingende i deres humør, end det ses hos voksne med depression. I perioder kan barnet afledes eller have gode dage, således at man som forældre nemt kan tænke, at det nu går fint. Det kan være svært at afgøre, om et barn er deprimeret, og det kan være rigtig svært at afgøre, om teenageren har en egentlig depression eller bare har almindelige humørsvingninger, der er kendetegnende for alderen. Hos teenageren er det værd at være opmærksom på ændringer i adfærd eller tankegang. Det kunne f.eks. være det udadvendte barn, der ikke længere har lyst til at være sammen med sine venner, eller den unge som ofte giver udtryk for negative tanker om sig selv. Adfærdsproblemer som at pjække fra skole, tyveri og tendens til at komme op at slås kan også være tegn på tristhed og depression, det samme gør sig gældende ved stort forbrug af alkohol eller stoffer.

Ud over det særlige symptombillede, som kan forekomme hos børn og unge, svarer tegnene på tristhed og depression til dem, man ser hos voksne. De overordnede symptomer er nedtrykthed, nedsat lyst til og interesse for det, man plejer at have interesse for, samt øget træthed. Dertil kommer en række symptomer som nedsat selvtillid, selvbebrejdelser eller skyldfølelse, tanker om død eller selvmord, uro eller ”langsomhed”, søvnproblemer og appetitændring.

De enkelte symptomer er nærmere beskrevet nedenfor. Depression diagnosticeres efter, hvor mange symptomer der er til stede. De første tre kaldes kernesymptomer og de efterfølgende ledsagesymptomer. Mindst to af de tre kernesymptomer skal være til stede, før man vil kalde det en depression. Derudover er to ledsagesymptomer tegn på en let depression, fire på en moderat depression og fem på en svær depression.

Symptomerne på depression hos børn og unge er:

  1. Nedtrykthed:

Humøret er ikke, som det plejer. Barnet er trist, har let til gråd, føler sig tom indeni eller synes ikke det kan ikke føle noget. Nogle børn er irritable eller mutte.

  1. Tab af lyst eller interesse:

Barnet mister lysten til at beskæftige sig med det, det plejer at holde af. Han/hun oplever ikke fornøjelse ved samvær eller aktiviteter, der normalt vækker glæde. Barnet trækker sig mere ind i sig selv og bliver mere passivt.

  1. Nedsat energi og øget træthed:

Barnet føler sig træt, udmattet og energiforladt. Alt kræver overvindelse – også de ting, barnet normalt beskæftiger sig med.

Nedsat selvtillid:

Barnet føler, at han/hun ikke dur til noget eller er uden betydning for andre.

Selvbebrejdelser eller skyldfølelse:

Barnet har urimelige selvbebrejdelser og overdreven skyldfølelse, som han/hun ikke kan slippe.

Tanker om død eller selvmord:

Barnet spekulerer over døden og kan have tanker om, at det ville være bedre, hvis han/hun slet ikke var her. Barnet kan også have mere konkrete selvmordstanker og -planer. Nogle børn kan også finde på at skade sig selv med vilje eller forsøge selvmord.

Koncentrationsbesvær:

Barnet har svært ved at samle tankerne og husker dårligt. Han/hun har svært ved at træffe dagligdags beslutninger og at vælge.

Agitation eller hæmning:

Agitation betyder, at barnet er rastløst og uroligt. Hæmning er sjældnere hos børn, men ses ved, at barnet bevæger sig eller taler langsommere. Barnets sprog bliver mere kortfattet og med pauser. Barnet kan også opleve, at tankerne kommer langsommere.

Søvnforstyrrelser:

Barnet har svært ved at falde i søvn om aftenen og svært ved at komme i gang om morgenen. Måske har han/hun brug for mere søvn, men føler sig alligevel træt og uoplagt igennem dagen. Ofte forskubbes døgnrytmen, så barnet er vågen sent på aftenen eller natten og sover om dagen.

Appetit- og vægtændring:

Barnet mister lysten til mad og taber sig. Nogle børn reagerer modsat og trøstespiser, så de tager på.

Andre symptomer:

I tillæg til ovenstående ses ofte en række andre symptomer. Disse symptomer kan i nogle tilfælde være så fremtrædende, at depressionen overses.

Fysiske symptomer:

Barnet klager over mavepine, hovedpine eller andre smerter uden fysisk sygdom. Dette ses især hos yngre børn.

Angst:

Barnet er ængsteligt, har mange bekymringer eller angst for at være adskilt fra sine forældre.

Irritabilitet:

Barnet bliver hurtigere irriteret og kan blive mere aggressiv eller trodsig.

Adfærdsproblemer:

Ældre børn og unge med depression kan reagere med at bryde normer og f.eks. eksperimentere med stoffer, pjække, komme i slagsmål eller stjæle.

(Kilde: Pjece Depression hos børn og unge – Region Midt Jylland)